Berit Hertz

Om mit arbejdsliv:

Jeg vil gerne være med til at påvirke, hvordan vi taler med børn, og hvordan vi bedst kan være til stede sammen med dem. Så herfra kommer min drivkraft, og det gælder både i mit tidligere arbejde som sundhedsplejerske og i mit nuværende arbejde som proceskonsulent.

Jeg arbejdede som sundhedsplejerske i 17 år og elskede det. Jeg syntes, at det var så givende og lærerigt at følge en række familier gennem tid. Og jeg var optændt af iver efter at give noget, der kunne gøre en forskel for disse familier.

Men så jeg tog fat på at videreuddanne mig på DISPUK (Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling, Undervisning og Konsultation). Pludselig så jeg muligheder alle vegne for, hvordan jeg kunne påvirke endnu bredere. Og nå ud i flere kroge af landet med budskabet om, hvordan vi kan anerkende børn og dermed styrke deres selvværd og trivsel.

Jeg sprang derfor ud som selvstændig med konsulentfirmaet DETMULIGT og har siden 2001 arbejdet med samarbejdsrelationer, trivselsfremme og bekæmpelse af mobning blandt børn og voksne. Det betyder helt konkret, at jeg laver kurser, workshops, coaching og supervision for arbejdspladser, skoler, institutioner og familier. Med afsæt i anerkendende og værdsættende kommunikation.

Jeg lægger vægt på at være opdateret på mit felt og har efterhånden en omfattende efteruddannelse i systemisk og narrativ teori. I et par år har jeg været bestyrelsesmedlem i Dansk forening for systemisk terapi og konsultation.

Jeg er medforfatter og redaktør af bøgerne ”Anerkendelse i børnehøjde” og ”Mere anerkendelse i børnehøjde”. Derudover har jeg skrevet adskillige artikler til diverse fagblade og bøger.

Om mit familieliv:

Jeg er gift med en praktiserende læge. Når jeg nævner hans arbejde, skyldes det, at det har været en fryd for mig, at jeg løbende har kunnet dele ny teori, ny faglighed og nye tekster med ham. Vi har et overlap af interesser, og det har været skønt at kunne sparre om alle mine nye input og ”aha-oplevelser”. Og så er han god til at spørge kritisk ind.
Jeg har to voksne børn, og to børnebørn. Jeg synes, at det har været skønt, arbejdsomt og vidunderligt at bliver forælder. Og nu synes jeg, at det er fantastisk at følge mine børnebørns udvikling.
Jeg har mit fag som min hobby. Så jeg læser meget faglitteratur i min fritid, og så holder jeg meget af motion: Løb, tennis, spinning og yoga.

Helt kort om:

Det bedste ved at blive forælder er...
Den kæmpe respons man får tilbage fra sine børn på godt og ondt, fordi den giver mulighed for at reflektere over sig selv og udvikle sig.

Den største overraskelse som forælder er...
At mine to voksne børn, én af hvert køn, har udviklet sig så forskelligt. De er som syd og nord, øst og vest. Og alligevel er de præget af fælles rødder og værdier.

Den sværeste udfordring som forælder er...
At være sig selv når ens børns forskellighed stiller forskellige krav til ens samvær med dem. Med andre ord at fordele sol og vind lige og alligevel give dem det, som de hver især har brug for.

Det jeg holder mest af ved familielivet er...
Jeg har altid holdt af dialogen. Snakken ved middagsbordet. Diskussionen. Jeg finder uenigheden lærerig. Og jeg holder af at blive udfordret på mine tanker og få noget igen.

Det jeg holder mest af i min hverdag er...
Skiftet imellem stille perioder med ro og tid til nye tanker, efteruddannelse, skriverier og travle perioder med masser af opgaver. At give slip og at smile.

Det jeg holder mest af ved mit fag er...
Fornemmelsen af at gøre en forskel. At køre hjem fra en konsulentopgave med et smil på læben, fordi jeg har set ansigter, der lyser af ny erkendelse. Jeg har selv haft mange lignende ”aha-oplevelser” og nu nyder jeg at dele dem med andre.

Det vigtigste for en god barndom er...
At der er voksne, der evner til at skabe plads og rum til, at barnet kan blive udfordret i sin hverdag i en anerkendende og tryg atmosfære. Og jeg siger med vilje voksne og ikke forældre. For det er ikke altid forældrene, der kan det. Men er der bare én voksen, der ser barnet og ser værdien i det, kan det have en utrolig positiv indvirkning på barnets liv og udvikling.

Det vigtigste for et godt forældreskab er...
At kende og værdsætte sig selv. Det er fint, hvis man har én at dele ansvaret med. I så fald er det vigtigt at respektere og værdsætte hinandens forskellighed.

Det ville være skønt, hvis...
Der var større mulighed for, at forældre og andre voksne, der arbejder med børn, kunne skaffe sig mere viden om børns udvikling og behov.