Marion Thorning

Om mit arbejdsliv:

Det har altid været vigtigt for mig, at børn bliver behandlet godt. Og at forældre bliver klædt på til at kunne behandle dem godt. Men også at mennesker i al almindelighed har det godt med hinanden, og har nogle gode relationer.

Jeg begyndte mit arbejdsliv som sygeplejerske. Her var jeg blandt andet leder af en børneafdeling. Siden videreuddannede jeg mig til sundhedsplejerske. Arbejdede med det og underviste i omkring ti år. Derefter sprang jeg ud som selvstændig. Her arbejdede jeg med supervision af sygeplejersker og fandt ud af, at deres problemer ofte handlede om uløste konflikter. Det vakte min interesse.

Jeg tog en række kurser i konfliktløsning på Center for Konfliktløsning, og siden hen også en to-årig master i konfliktmægling på Juridisk Fakultet på Københavns Universitet.

Og jeg har nu sytten år bag mig som selvstændig konsulent, og tolv år som selvstændig konfliktmægler på arbejdspladser og i familier.

Jeg holder foredrag for forældre i børneinstitutioner i, hvordan de kan håndtere konflikter med børn og mellem børn. Samt underviser personale i institutioner.

Jeg har skrevet flere bøger om børn: ’Børns søvn’, ’Mens tid er...’ om at løse konflikter mellem generationer, ’Lær at løse konflikter’ og ’Mormor din datter er blevet mor’. Derudover har jeg skrevet en række artikler og er blevet interviewet til artikler talrige gange. Og jeg har bidraget til diverse antologier og andre fagbøger.

På Center for Konfliktløsning har jeg desuden været med til at starte en rådgivning, hvor alle og enhver kunne komme ind fra gaden og få hjælp til at løse konflikter i deres liv. Den arbejdede jeg i som frivillig i fire år. Her stiftede jeg især bekendtskab med alskens konflikter i familier. Jeg har nu sluppet rådgivningen, men den eksisterer stadig.

Om mit familieliv:

Jeg har to voksne døtre og et barnebarn på syv år.

Helt kort om:

Det bedste ved at blive forælder er...
At man får en kæmpemæssig ekstra dimension i livet. Pludselig handler det ikke længere kun om mig og nu og her, men også om ens barn. Det ændrer prioriteringerne i livet fuldstændig. Og det er dejligt. For det giver mulighed for at udvide sin verden.

Den største overraskelse som forælder er...
At det betyder så meget. At det pludselig bliver så fatalt, hvis man dør eller kommer skade, fordi ens barn er er så afhængigt af en. Og det er ikke længere muligt at gøre det, der kun tilgodeser en selv. I alt hvad man gør, har man barnets ve og vel med i sine overvejelser. At man pludselig er totalt ansvarlig for et andet menneske.

Den sværeste udfordring som forælder er...
Hvis man kommer til at gøre noget, som skader barnet. Hvis man bevidst eller ubevidst træffer nogle beslutninger, som har nogle store konsekvenser for barnet. Fx vælger at blive skilt, lade barnet være enebarn eller flytter langt væk fra barnets netværk af bedsteforældre og legekammerater. Alle de store sten, som de beslutninger giver på barnets vej, som man ikke kan flytte. Det er rigtig hårdt, for man er jo sat i verden for at rydde de sten af vejen for barnet. Og så kommer man selv til at lægge nogle af dem der.

Det jeg holder mest af ved familielivet er...
Det dybe kendskab til hinanden. At man er forbundet på godt og ondt. Der skal meget til at sige familien fra. Man har den familie, som man har. Og derfor bruger man utrolig meget psykisk og fysisk energi på, at det skal fungere.

Det jeg holder mest af i min hverdag er...
Det vil jeg gerne holde for mig selv.

Det jeg holder mest af ved mit fag er...
At formidle. Når jeg sidder i en konfliktmægling og skal finde ud af: Hvordan kan jeg give de her mennesker lyst til at skabe nogle gode ændringer? Hvordan kan jeg hjælpe dem, så det sker? Hvordan kan jeg få dem til at tænke: ”Jeg tør godt” eller ”Jeg vil gerne”? Det er det mest spændende.

Det vigtigste for en god barndom er...
Det handler både om det store og det små. I det små: At der er en kærlig familie eller et netværk, som elsker en og som vil stå op for en. I det store: At der er nogle politisk strukturerede forhold, nogle rammer, som skaber mulighed for en god barndom. Fx ordentlig kost, gode skoler, gode institutioner og gode holdninger til, at børn skal mødes med anerkendelse, kærlighed og respekt.

Det vigtigste for et godt forældreskab er...
Det handler også både om det store og det små. I det små: At man har nære, kærlighedsfyldte relationer i familien. At man vil hinanden det godt. At man sørger for at alle trives. I det store: At der er nogle gode sociale vilkår. At der er en godt samfund at leve i, som prioriterer familielivet socialt og økonomisk. Og at der er god støtte til de familier, der ikke kan finde ud af det.

Det ville være skønt, hvis...
Der var fred i verden. Hvis vi kunne leve i fredelig sameksistens både på tværs af nationer, i vores eget samfund og helt ned i de enkelte familier.