Hej Bente.
Umiddelbart havde jeg ikke set dagplejestart som et problem, da jeg har 2 børn (7 år og 12 år) i forvejen, men Mads på 11 mdr. er en svær nød at knække. Der er vendt totalt op og ned på hans spisevaner, efter han er startet i dagplejen. En ond cirkel kan man vist roligt kalde det.
Han har stort set aldrig villet have hverken sut eller sutteflaske, så vi har ammet meget – både som kompensation for sutten såvel som flasken før sengetid.
Inden dagplejestart var vi inde i nogle rimelig gode vaner. Han spiste godt, både grød, ris, små rugbrødstern m.v. samtidig med, at vi ammede aften og lidt nat.
Så ville skæbnen, at han samtidig med dagplejestarten begyndte at få tænder og blev forkølet med feber. Det resulterede i pyller og stort behov for trøst, som bestod i mere amning – også om natten.
Så vores situation for nuværende er, at han ikke spiser i dagplejen og helst heller ikke herhjemme. Vi ammer inden sengetid og desværre også 3-4 ja endda nogle nætter 5 gange. Faren har hidtil klaret at få Mads til at falde til ro et par gange om natten, men det lykkes altså ikke lige for tiden. Det, at han skal ammes for at falde i søvn igen, ser jeg både som erstatning for sutten, men i allerhøjeste grad også som tegn på at han er sulten, da han jo ikke spiser nævneværdig i løbet af dagen i dagplejen.
Jeg ved, at vi skal ud af natteammeriet, for at der kan komme styr på dagplejesituationen. Begge situationer er afhængig af hinanden. Jeg taber i vægt – sandsynligvis pga. amningen, meget afbrudt nattesøvn og så job om dagen - og så kommer tænderne jo længere og længere frem. Så der SKAL en ende på ammeriet.
Jeg har holdt fast i amningen, da han ikke vil have sut og da jeg forestiller mig, at han stadig har et suttebehov, der skal dækkes. Kunne det måske tænkes, at hans suttebehov ikke er så stort, eftersom han ikke vil have sutten?
Hvad er det lige, vi gør?
Med venlig hilsen
/Jeanette
Læs svaret