Min dreng er 6 måneder og godt buttet (ca. 70 cm og 10 kg). Mit spørgsmål går på mængden af mad han skal have samt søvn om natten.
Han spiser godt. Ammes og får tre måltider om dagen (1 gang grød og 2 gange grøntsagsmos m. frugt, fisk og lidt køb). Han spiser ca. to håndfulde pr. måltid - men det svinger. Desuden får han 150 ml. vælling pr. aften. Spørgsmål: Kan jeg lade ham spise indtil han ikke vil mere, selv om to store håndfulde virker af meget til en af hans størrelse?
Om natten sover han fra 19.30 til ca. 5.30-6.30. Han ammes tre gange pr. nat, ca. 23, ca. 3, ca. 5. Han græder aldrig om natten og falder direkte i søvn. En gang i mellem skal han bare have sin sut og sover så videre. Når han natammes er det altid et 'ordentligt' måltid og aldrig bare 'tørst-hyggetår', som fx efter mos.
Spørgsmål: Er det nødvendigt med en så hyppig natamning? Og hvordan får jeg trappet natamningen ned?
Med venlig hilsen
/Vilsmark
Læs svaret