Besøg våres nye webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Stoppe med amning? - 9 mdr


Kære fagpanel.
 
Jeg har en dejlig søn på 9 måneder. Han bliver stadig ammet en smule, men størstedelen af hans mælk er mme fra flaske, da jeg ikke har meget mælk tilbage. Jeg ammer kun fra det ene bryst. Han får 2 flasker dagligt og en hyggetår ved brystet ca. 4 gange dagligt.


Jeg ved, at du nok vil anbefale mig at stoppe amningen, men jeg vil så gerne give ham den gode modermælk sålænge som muligt og især om morgenen er det dejligt at kunne amme, fremfor at skulle tilberede flaske.

Herudover er jeg nervøs for at skære ham ned i mælk, da jeg ikke føler, det giver ham bedre appetit på anden mad. Men måske jeg skal lade ham være sulten længere, før det kan have den ønskede effekt?

 

En normal dag ser således ud:
7.30 / 8.00: Står op.
8.30: Morgengrød med skummetmælk og frugtmos. Frugtstykker eller brød til selv at sutte på - her spiser han ikke så godt igennem.
9.30: Amme.
10.30 - 11.30 / 12.00: Formiddagslur.
12: Frokost. En skive rugbrød med skorpen skåret fra. div. pålæg. Evt. rester fra aften. Frugt og grønt stykker (dem sutter han mest på).
13: Amme.
14.30: Prøver at tilbyde ham mellemmåltid. Men får sjældent mere i ham end en halv kiks eller lidt frugt.
15-16: Eftermiddagslur.
16.30: Prøver igen med mellemmåltid - får måske lidt frugtmos eller grød i ham.
18.00: Aftensmad - her har han haft ok appetit, men den er dalet på det sidste.
19.00: Aftenflaske  200-250 ml.
20.00 / 20.30: Bliver lagt i seng.
23.00: Natflaske (vælling) 250 ml.
mellem 02 og 04: vågner en gang imellem og vil have mad. Kan ikke falde i søvn, er oppe 1-3 timer)
mellem 05 og 06.00: kommer over i sengen. Bliver ammet.

 

Jeg prøver at følge rådet med ikke at give ham mad 6 timer fra natflasken, men har en konstant fornemmelse af, at han ikke er mæt. Selvom han har fået en bedre nattesøvn end tidligere, er det ikke ualmindeligt, at han vågner om natten og vil have mad.

 

Når han ikke får det, kan han ikke falde i søvn, uanset hvad jeg gør (tilbyder vand, giver sut, kærtegner ham, tilsidst tager jeg ham op, kommer over i min seng). Ofte er jeg oppe med ham op til 3 timer, indtil det er "tilladt" at give ham mad igen, så bliver han ammet.

 

Samtidig med han vågner meget ofte for at få sin sut, så gør det vores nætter hårde, hvilket selvfølgelig påvirker dagsrytmen. Men han virker faktisk ikke ekstrem sulten her om natten, det er mere som om, han ikke kan falde til ro, uden at blive ammet. Det er på trods af at vi i snart 2 måneder, ikke har givet ham mad om natten.

 

Udover det har han fået den dårlige vane, at hver gang han skal spise, skal han have noget i hænderne imens, noget han kan undersøge og smage på. Jeg har prøvet at udnytte det og give ham frugt, grønt, brød osv. han har kunne tygge i og det virker også de første 5 minutter.

 

Derefter bliver det kedeligt og der går nu et større cirkus igang med at finde ting, han kan underholdes med. Hvis ikke han føler sig underholdt nok, begynder han at græde og nægter at indtage noget føde.  Nogle gange kan jeg sætte ham på gulvet med noget legetøj og så få lidt mere mad i ham. Men skal jeg blive ved at lade ham forbinde mad med en masse underholdning, eller skal jeg være strengere her?

Jeg skal også fortælle dig at han om små 14 dage, skal starte i vuggestue. Tænker jeg måske ikke skal lægge for mange vaner om lige samtidg med - eller det er måske en god ide at gøre samtidig?

 

Her er mine konkrete spørgsmål:

1) Kan du rådgive mig om hvordan jeg skal gøre med amning? Skal det skæres mere ned eller stoppes? Vuggestue opstart taget i betragtning.
2) Hvad kan det skyldes han stadig vågner om natten?
3) Hvordan skal jeg forholde mig når han ved putning, hele tiden rejser sig op i tremmesengen. Skal jeg lægge ham ned med det samme, vente lidt, lade ham rejse sig, eller forhindre ham i det, ved at blive ved ham. Udover han har lidt svært ved at finde ro om aftenen, så er han ret nem at lægge i seng. Men jeg frygter ubevidst at give ham en dårlig vane, ved at gøre noget forkert.
4) Tilsidst skal jeg høre dig om du kan anbefale nogle gode bøger eller hjemmesider, omkring babyer/børn der lever som vegetar.

 

På forhånd tak for svar

 

Mvh


/Regitze

Læs svaret

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2012 Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk