Hej Else.
Jeg har en datter på 3½ måned. Hun vejede ved fødslen, på terminsdato, 3620 gram. Har siden ikke taget meget på. Amningen kom fint igang med det samme. Virkede umiddelbart mæt og glad i starten. Fik 3 uger gammel skoldkopper, mildt forløb, med let nedsat appetit. Fik 2½ måned gammel konstateret mellemørebetændelse på det hø. øre og tyk væske på ve. øre. Fik Flemoxin for dette. Er d. 22/7 tjekket og nu ser alt fint ud.
Har altid været urolig ved brystet og slipper mange gange brystet. Tungebånd er tjekket ved ØNH-læge og er fint. Har fra dag et sovet fra kl ca. 22-23 til 05-06 uden mad og opvågning. Spiser ellers 11-13 gange i døgnet med varighed fra 3-10 min ved begge bryster. Har ikke taget meget på vejer 22/7 5660 gram og har således taget 2 kg på på 3 mdr. og 3 uger.
Er ikke slap og træt, men er ofte utilfreds og urolig. Er først begyndt at ville tage flaske med MME for 2 uger siden, men vil kun tage 20-30 ml ad gangen. Har enkelte gange (4) taget 60-70 ml. Har både kontaktet læge og sundhedsplejerske flere gange pga kurven knækker. Jeg er frustreret og bekymret.
Sundhedspl. foreslog i dag, at jeg kunne starte med grød, men min pige skal jo på nuværende tidspunkt ikke have mere end højst to grødmåltider i døgnet eller hvad?
Håber på et hurtigt svar. På forhånd tak.
Med venlig hilsen
/Anne.
Læs svaret