Hej Else,
jeg har en søn på 7 mdr., som får grød/mos 3 gange om dagen, og en tår mælk med yoghurt eller frugtmos 2 gange om dagen. Han får også en tår mælk til de andre måltider.
Vi startede med at give ham skemad da han var 4 mdr., idet han kun har fået modermælkserstatning, og på opfordring fra vores sundhedsplejerske. Det har gået rigtig godt med skemaden, men her den sidste uges tid, er han begyndt ikke at ville spise så meget. Vi skal nærmest presse ham til at åbne munden, og få ham til at grine før at han åbner den, så vi kan få skeen ind. Han starter med at drikke ca. 100ml. mælk inden maden, og derefter starter udfordringen. Han virker ellers glad og er aktiv, så vi har også tænkt at han spiser vel når han er sulten, men alligevel er vi jo også bekymret for om han får nok enæring til at vokse? Er det mon fordi han er træt af den samme mad hele tiden, vi har prøvet at købe noget andet, men synes ikke rigtigt at det hjælper? Det skal lige siges at frugtmos på glas, er han ret glad for, men det er jo mest tænkt som dessert! Er det ok at han ikke spiser så meget pt., og skal vi bare vente på at han får appettiten tilbage? Hvornår kan vi begynde at give ham rugbrødshapser? Det virker ikke som om at han er klar til at tygge, han har heller ingen tænder endnu. Han er heller ikke glad for vand, når vi prøver at give ham det fra kop, spytter han det bare ud, leger ligesom med det, kommer det med tiden at han vil tage imod det?
Ellers er han en glad dreng, som sover godt om natten, og har gjort det i de sidste 3 mdr., heldigvis.
Puha, det var mange spørgsmål, glæder mig til at høre fra dig.
Mange hilsner fra
/Basse´s mor
/Tina
Læs svaret