Kære panel.
Jeg er mor til 2 piger, den ældste bliver snart 3, den yngste er netop fyldt 1 år. Min mand har meddelt mig, at han ikke længere elsker mig og ønsker derfor naturligvis skilsmisse. De sidste år har været hårde, vi har hver mistet en forælder, jeg har været hårdt ramt af sygdom - og så har vi jo haft to små piger at tage os af. Jeg har hele tiden tænkt, at det nok skulle blive bedre om et års tid og pigerne bliver større. Men jeg må acceptere hans beslutning, selvom jeg stadig elsker ham. Men jeg er utroligt ked af det på vores børns vegne. Den yngste er så lille, at hun sikkert mere eller mindre bare "følger med". Den store skal snart i børnehave med alt hvad der deraf følger af omvæltninger og hun er i forvejen et følsomt barn, som meget nemt vil komme til at tage skylden på sig. Jeg har naturligvis ikke tænkt mig, at sige til børnene at "det er far der vil skilles" men de må alligevel kunne mærke at jeg er mere ked af det end han er. Vi har aftalt at vi venter med at fortælle det til efter den ældstes fødselsdag om en uge - mest fordi vi ikke ønsker at det er det, der skal præge snakken med resten af familien når de skal til fødselsdagsfest.
- Har I nogle gode råd i forhold til vores børns alder?
Vi sidder i et hus som skal sælges og vi har aftalt at min eksmand flytter herfra, når vi har fortalt børnene det - men at han naturligvis er her når han skal være sammen med børnene - da han ikke har så gode muligheder for det imens han bor midlertidigt hos hans far. Fra mit eget synspunkt ville jeg ønske at vi får solgt huset hurtigst muligt, så jeg kan forsøge at komme videre - men hvad gør vi i forhold til børnene, hvis det ender med at vi skal deles om huset 1/2 eller et helt år ?
/MS
Læs svaret