Besøg våres nye webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Trist efter provokeret abort.


Hej Bente.

 

Jeg er en pige på 18 år. Jeg fik foretaget en abort for 2 uger siden.

Inden og siden jeg fik aborten, har jeg haft det rigtig underligt. Jeg bliver meget hurtig ked af det, især når jeg ser børn på gaden osv.


Jeg har en fast kæreste, som IKKE ønskede et barn i denne tidlige alder. Jeg har altid selv haft samme holdning som ham, men da jeg selv stod i situationen - så, så jeg på det hele med helt andre øjne, som jeg aldrig nogensinde ville have troet. Jeg begyndte at tænke på hvordan det kunne blive hvis jeg beholdte barnet og om det mon var en pige eller en dreng.

Alle de forskellige tanker, som gør mig rigtig ked af det, det med at det kunne have været mit barn og som jeg nu har smidt væk.

Jeg tænkte længe over om det var det rigtige valg jeg tog, og det ved jeg godt at det er, fordi at det slet ikke passer ind i mit liv lige nu (jeg skal på højskole efter sommeren osv.) Men selvom jeg godt ved at det egentlig var det rigtige valg, så gør det mig stadig meget ked af det og jeg har ikke lyst til at snakke med mine forældre om det mere nu. Jeg synes det er det eneste vi har snakket om siden "uheldet" skete. Det samme gælder med min kæreste. 

Jeg har nemmere ved at åbne mig op for fremmede mennesker (som ikke kender mig) - det er derfor jeg skriver til dig.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal stille op. Jeg bliver tit ked af det og jeg synes det hele kan være så forfærdeligt. Jeg føler mig meget alene om situationen. Især fordi jeg vidste at min kæreste bare ville have det ud af verden, hurtigst muligt. Han har støttet mig meget, men han følte bare slet ikke det samme som mig. Nu går jeg og holder det lidt for mig selv og ved ikke hvad jeg skal gøre, er så forvirret.

 

Med Venlig Hilsen

 


/Katrine.

Læs svaret

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2012 Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk