Huskeren - hjælper med at huske vigtige ting
De to striber på graviditetstesten er ikke bare starten på et nyt og spændende liv som mor eller far, det er også startskuddet til en periode med rigtig mange ting, man skal huske.
Det er overvældende nok, at være blevet gravid eller nybagt forældre, og for mange føles det temmelig uoverskueligt at holde styr på alt det, der følger med. Der er vitaminer, der er godt at tage fra dag 1, jordemoderbesøg, lægebesøg, fødselsregistrering, opskrivning til institutioner, vitamintilskud og vaccinationer til jeres barn.
Hvis du synes, det virker lidt meget, er der hjælp at hente i ”Huskeren” - en sms-service til gravide og forældre.
Med ”Huskeren” får du en sms på din mobil, når det er tid til et lægebesøg, en vaccination eller til at meddele hvor længe, du vil holde barsel.
”Huskeren” strækker sig, fra I finder ud af, at I skal have barn, til jeres barn får den sidste vaccination som 5-årig. I kan tilmelde jer på ethvert tidspunkt i forløbet, og I kan også tilmelde flere børn. Det bliver jo ikke nemmere, fordi man har to eller tre dejlige børn.
”Huskeren” husker jer på det, I måske ville glemme!