Påskekage fra Frankrig
Forskellige lande har forskellige påsketraditioner. I Frankrig kan du være heldig og blive budt på denne skønne påskekage. Den er nem at lave og smager pragtfuldt.
Ingredienser
2 dl sukker
4 æggeblommer
125 g blødt smør
½ kop stærk, kold kaffe
100 g hakkede mandler
4 dl mel
1 tsk. bagepulver
Pisk sukker og æggeblommer til konsistensen er cremeagtig. Tilsæt smør, kaffe og de hakkede mandler. Rør til dejen er blank. Vend mel og bagepulver i dejen.
Tænd oven på 170º. Kom dejen i en smurt springform og bag den ½ time. Når dejen er afkølet tages ringen af springformen
Glasur
3 dl flormelis
1 tsk. citronsaft
2 spsk. vand
½ tsk. safran
Rør alle ingredienserne sammen. Stød safranen i en morter med lidt vand. Smør glasuren på kagen, når den er blevet kold og pynt den evt. med små, gule sukkeræg.
Hvis I pynter kagen med gule sukkerkugler, kan I stedet for safran og citronsaft komme 1 spsk. kakao i glasuren.
Velbekommen og rigtig god påske